Jeg husker, da jeg første gang forsøgte mig som ejendomsmægler. Jeg ringede til en person, der på en optaget besked havde sagt: "Ingen mægler, tak." Jeg var nervøs, men også lidt modig, så jeg efterlod en besked. Jeg sagde noget i retning af: "Hej, det er mig, Vickey. Jeg har et dilemma, fordi jeg hørte dig sige 'ingen mægler', og jeg er, nå ja, en mægler. Men jeg beder dig ikke om noget, kun en lille forespørgsel. Hvis du kunne notere mit nummer og ringe mig tilbage i morgen, gerne før kl. 13.00, ville jeg sætte stor pris på det."
Næste dag, midt i min undervisning, blev jeg kaldt op for at tale om min erfaring. Jeg nævnte beskeden, og hele klassen brød ud i latter. "Vickey, du er fra Californien, det her er New York. Ingen vil ringe dig tilbage," sagde de. Jeg sank lidt ned i stolen og tænkte, hvorfor skulle de ikke ringe mig tilbage? Jeg var høflig og venlig. Måske ville de give mig en chance. Og ganske rigtigt, på frokostpausen havde jeg en besked. Det var Mary, der ringede.
Jeg ringede tilbage, og vores samtale begyndte knap så høfligt, men jeg var ivrig og glad for at høre fra hende. Selvom jeg kun havde været i ejendomshandler i to dage, havde jeg lært et væsentligt trick i klassen. Jeg spurgte om hendes lejlighed, og hurtigt begyndte hun at fortælle om sin sydvendte lejlighed med masser af sollys og en fantastisk køkkenrenovering. Jeg havde ikke forberedt mig, men jeg begyndte at stille spørgsmål om køkkenet, et område der interesserer mange købere – selvom de fleste knap nok laver mad. Jeg nød hendes entusiasme, og snart havde vi en god samtale.
Jeg gik videre med at spørge om priserne på lignende lejligheder i hendes bygning og kunne tilbyde hende nogle tips. I stedet for at forsøge at sælge mig selv med et hav af salgsmateriale, valgte jeg at vise interesse og stille spørgsmål. Jeg viste hende, at jeg havde en interesse i hendes lejlighed, og ikke bare i at få et salg. Jeg foreslog små forbedringer til hendes åbne hus og viste, at jeg kunne se ting, som måske kunne hjælpe med at sælge hendes lejlighed. Da vi afsluttede samtalen, havde jeg ikke kun etableret en god forbindelse, men også gjort mig selv bemærket som nogen, der virkelig kunne hjælpe hende – selv uden en visitkort.
Det, der var interessant i denne situation, var ikke blot, at jeg havde fået muligheden for at besøge hendes lejlighed, men at jeg havde brugt tid på at lære om hendes behov og hendes situation. Jeg havde gjort mig fortjent til hendes opmærksomhed, og hun havde ikke kun accepteret min hjælp, men anerkendt det værdifulde i de forslag, jeg havde givet hende. Efter et par uger ringede hun tilbage og indbød mig til en officiel interview. Denne gang var jeg godt forberedt, havde materiale med og et visitkort. Jeg havde fået muligheden – ikke fordi jeg pressede på, men fordi jeg først og fremmest havde vist, at jeg virkelig forstod hendes behov og ville være en ægte hjælp.
Hvad denne oplevelse lærte mig, var, at det er vigtigt at forstå og respektere den anden parts position. Når folk siger "nej", betyder det ikke nødvendigvis, at det er et endeligt svar. Hvis man kan vise oprigtig interesse, stiller de rigtige spørgsmål og opretholder en åben og imødekommende attitude, kan en dør, der var lukket, hurtigt åbne sig.
En vigtig læring for enhver, der arbejder med salg eller kundekontakt, er, at første indtryk og første afvisning ikke nødvendigvis er afgørende. Hvis du kan være tålmodig og respektfuld, kan du skabe et fundament for fremtidige muligheder. Ofte er det de små detaljer, du bemærker og reagerer på, der gør forskellen. Spørg og lyt, så du virkelig forstår kundens situation og behov. Når du gør dette, vil du opdage, at mange døre, der først virkede lukkede, åbner sig, og du får chancen for at vise, hvad du virkelig kan tilbyde.
At bygge et forhold til en potentiel kunde handler ikke om at presse på for et hurtigt salg, men om at være til stede og vise ægte interesse. Dette kan nogle gange være den største forskel, der afgør, om en kunde vender tilbage, eller om de vælger en anden.
Hvordan Håndterer Man Frygt i Uventede Situationen?
Når man står overfor en uventet situation, har man som regel to valg: man kan lade frygten overmande en, eller man kan vælge at reagere konstruktivt og finde en løsning, uanset hvor presset man føler sig. Et eksempel på dette kan man finde i en hændelse fra min ungdom, hvor jeg var sammen med en veninde, da en indbrudstyv brød ind i huset. Min veninde, som naturligvis var bange, gemte sig i et skab. Jeg, på den anden side, gik straks i handlingsmode og råbte til den ikke-eksisterende Steve: “Hent pistolen!” Selvfølgelig var der ingen Steve, og ingen pistol, men det vidste tyven ikke. Han stak af i panik, og situationen blev løst uden yderligere problemer. Det var i det øjeblik, at jeg virkelig forstod, at frygt kan være en hæmsko. Når man konfronteres med en usikker situation, kan frygten få én til at træffe beslutninger, der ikke nødvendigvis er de bedste. Men hvis man holder fokus på resultatet og hvad der kræves for at nå det, kan man udrette mere, end man tror. Dette gælder ikke kun for livstruende situationer som denne, men også i mange andre aspekter af livet, hvor man står ved et vejskel.
Et andet eksempel, som jeg ofte vender tilbage til, opstod under et ophold i New York. Min datter skulle til at interviewe for skoler, men fik hurtigt skoldkopper og måtte gå i karantæne. I stedet for at lade frygten for at være uforberedt tage overhånd, besluttede jeg mig for at finde en løsning. Jeg købte en oppustelig madras, puder og lagner, og vi lavede et lille eventyr ud af det. Jeg besluttede også at købe en tv for at holde hende beskæftiget under karantænen. Men da jeg forsøgte at få det med hjem, opstod et nyt problem. Hvordan skulle jeg få tv'et hjem? En venlig ung mand hjalp mig med at få tv'et ind i en taxa. Kort efter begyndte taxachaufføren, Tony, at skrige og ryste på rattet. Han råbte, at han ville begå selvmord. Denne situation kunne hurtigt have udviklet sig til noget meget farligt, hvis jeg havde reageret på frygten og begyndt at handle impulsivt. I stedet besluttede jeg mig for at holde ham beskæftiget med at tale om sine problemer. Jeg forsøgte at forstå hans situation og give ham tid til at finde roen. Heldigvis gik det hele godt, og vi ankom sikkert til mit mål.
I situationer som disse er det ikke frygten, der hjælper. Det er evnen til at bevare roen, fokusere på løsningen og handle med empati. Det er den samme tilgang, jeg har brugt gennem hele mit liv, både i personlige og professionelle situationer. Frygten kan gøre én handlingslammet og få én til at handle ud fra de værste forestillinger om, hvad der kunne ske. Men ved at holde fokus på det positive, på de muligheder, der eksisterer, kan man vende en negativ situation til noget konstruktivt. Det gælder både i professionelt arbejde, hvor udfordringer og fejl er en del af hverdagen, og i personlige situationer, hvor man skal navigere gennem uventede vanskeligheder.
Hvad man vælger at fokusere på, gør en forskel. At vælge at se glasset som halvfyldt i stedet for halvtomt giver ikke bare en bedre mental tilstand, men det åbner også op for flere muligheder. Hvis man har evnen til at se de positive aspekter, selv i vanskelige situationer, er det lettere at finde kreative løsninger og handle på dem. Jeg er kommet til at forstå, at det ikke handler om at undgå fejl eller udfordringer, men om hvordan man håndterer dem, når de opstår. Det er en mental tilgang, som jeg har arbejdet med hele mit liv, og som har hjulpet mig både professionelt og personligt. At skifte energien i en situation kan gøre en enorm forskel. Det handler ikke om at ignorere problemerne, men om at ændre ens tilgang og bruge ens energi på at finde løsninger i stedet for at frygte udfaldet.
For at kunne håndtere frygt på en produktiv måde, er det vigtigt at forstå, at frygten i sig selv ikke er farlig. Det er, hvad man vælger at gøre med den, der bestemmer udfaldet. Den, der lærer at se frygten som en naturlig del af livet, og som lærer at reagere på en rolig og fokuseret måde, vil være bedre rustet til at håndtere udfordringerne, når de opstår. Det er en færdighed, der kan udvikles og forfines gennem erfaring og bevidst praksis.
Hvordan en ændret tankegang kan ændre dit liv
At have den rette tankegang kan ændre alt. Det er noget, jeg har troet på hele mit liv, og det er en filosofi, der har præget mine handlinger både personligt og professionelt. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som tiårig dansede rundt i mit værelse i et par smukke nye sko, som faktisk var et arvestykke fra en pige i nabolaget. På det tidspunkt drømte jeg om et fantastisk liv, en fremtid fyldt med muligheder og eventyr. Mine nærmeste, som min mor eller min søster, så måske ikke den samme fremtid for mig, men det gjorde ikke noget. Jeg havde allerede skabt et billede af, hvordan mit liv skulle være – og det gav mig energi, håb og drivkraft. Jeg var overbevist om én ting: livet ville blive fantastisk. Slutningen på historien var allerede skrevet.
Det er noget, vi alle kunne lære af. Hvis vi kunne arbejde med vores tankegang på samme måde, som vi arbejder på vores kroppe eller karrierer, ville verden helt sikkert være et bedre sted. Sindet er en utrolig kraftfuld ting, men mange af os lader frygt og tvivl hæmme os i at nå de mål, vi inderst inde ønsker. Vi lader os ofte fastlåse i negativiteten, mens der er et hav af muligheder omkring os. Det er på sin plads at bemærke, at selv den mindste ændring i, hvordan vi tænker, kan skabe store forandringer. Det kan virkelig gøre en forskel, at vi skifter vores perspektiv, selv hvis det kun er en lille smule.
Jeg har et konkret eksempel, der illustrerer dette. Jeg havde en lejlighed til salg, som simpelthen ikke ville sælge. Jeg havde gjort alt: staged, holdt åbne huse, arrangeret netværksbegivenheder, markedsført den intensivt – alt, hvad der kunne gøres, var blevet gjort. Jeg følte mig sikker på, at den ville sælge. Lejligheden var fantastisk, og jeg kunne se det for mig. Hvorfor skulle den ikke sælge? Alligevel skete der intet. Jeg kunne ikke få et gennembrud, mens andre lejligheder med lignende priser og stand blev solgt hurtigt. Jeg undrede mig og forsøgte at finde ud af, hvad der kunne være galt, men det gav ingen mening. Så fik jeg en aha-oplevelse: Jeg tænkte tilbage på mine samtaler med ejerne af lejligheden. Jeg havde hørt dem udtale sig meget negativt om deres situation. De var overbeviste om, at lejligheden var for dyr og var placeret på en lav etage, og at det ville være umuligt at sælge den, fordi de andre lejligheder i området var meget bedre. De følte sig nærmest forbandet, og i det øjeblik indså jeg, hvad der var problemet: det var ikke lejligheden, men deres tankegang.
Jeg indkaldte et møde med dem, som nærmere kunne beskrives som en intervention. Jeg bad dem åbent udtrykke deres bekymringer, og de gentog deres frygt for, at lejligheden var for dyr og umulig at sælge. Jeg kunne ikke undgå at sige: "Det er præcis det, der er problemet." De troede, jeg talte om prisen, men jeg mente noget helt andet. Jeg sagde: "I har sat den forkerte kanal på. Jeg ser ikke den kanal." De kiggede på mig, som om jeg var skør. Jeg forklarede dem, at det hele startede i sindet. Jeg bad dem om at visualisere, at deres lejlighed ville sælge, og at de skulle forestille sig, hvordan det ville føles at bo i deres drømmebolig. Jeg bad dem om at stole på, at det ville lykkes. Og selvom de nok tænkte, jeg var ude af mig selv, besluttede de sig for at give det en chance. To uger senere modtog vi et bud på $5.000 mere end den oprindelige pris.
Denne oplevelse lærte mig en uundværlig lektie: det starter i sindet. Når vi ændrer vores tankegang og slipper frygten, åbner vi døren til nye muligheder og opnår større succes, end vi havde forestillet os.
En anden vigtig indsigelse, som jeg gerne vil dele, handler om at være autentisk i sit liv og karriere. Jeg har altid haft en fascination af mennesker og deres små, men betydningsfulde vaner og adfærd, som gør dem menneskelige. Det er nok også derfor, jeg havnede på tv-programmet Selling New York. Programmet fokuserede på nogle af de mest luksuriøse boliger i New York City – ikke for at renovere dem, men fordi de allerede var perfekte, og det handlede mere om at give seerne et kig ind i en verden, de ellers aldrig ville opleve.
En dag, under optagelserne, mødte jeg en producent fra programmet, som spurgte mig, om jeg havde nogle ideer til episoder. Jeg fortalte ham tre historier om ting, der faktisk foregik i mit liv på det tidspunkt, og han blev meget interesseret. Det var episoder om virkelige situationer med mine klienter og mine deals, og han syntes, de var fantastiske. Jeg blev inviteret til at være med i programmet, og det viste sig at være et fantastisk samarbejde, hvor jeg kunne bruge min kreativitet til at skrive episoder baseret på mit liv.
Det er vigtigt at forstå, at når vi er tro mod os selv og vores værdier, kommer de bedste resultater. At blive presset til at være en anden, end man er, skaber sjældent noget autentisk, og i sidste ende vil seerne – eller hvem end vi kommunikerer med – se igennem det. Jeg nægter at være den, der spiller en rolle, som ikke er mig. Det er bedre at være ægte og skabe noget, folk kan relatere sig til, fremfor at prøve at opfylde andres forventninger.
Det er en påmindelse om, at succes i livet ikke kun handler om at følge et bestemt mønster eller standard. Det handler om at finde sin egen vej og have tillid til, at din indre styrke og ægthed vil føre dig til de bedste resultater. Hvis du ikke kan være dig selv, vil ingen værdsætte, hvad du gør.
Hvordan Opnår Man Ægte Succes i Et Konkurrencepræget Miljø?
Det er et velkendt faktum, at beslutsomhed ofte går hånd i hånd med succes. Jeg skal være helt ærlig: Der var engang, hvor jeg simpelthen ikke troede på, at Vickey Barron var så venlig, som hun så ud til at være. Jeg undrede mig, om hendes venlighed var noget, hun tvang sig selv til at udstråle. Jeg tog fejl – 100 % fejl. I løbet af årene har denne branche gjort mig kynisk, skeptisk og mistroisk over for alle. Men Vickeys venlighed er smitsom, og det er virkelig hende. Er hun hård? Helt sikkert. Er hun en grundig professionel? Ja. Er hun perfekt? Hun ville være den første til at indrømme, at hun ikke er det, hvilket gør hende endnu mere sympatisk.
I sin bog Every Move Matters samler hun alt, hvad hun har lært gennem årene, og giver læseren praktiske råd, virkelige eksempler og skarpe observationer. Du vil lære, hvordan du stiller de rigtige spørgsmål, opdager nye indsigter og opnår større succes i alle aspekter af dit liv. Selvsikkerhed, kompetence og venlighed – uden arrogance – er virkelig tiltalende egenskaber. Vickey er dog ikke en let person at manipulere. Langt fra det. Hun er en skrap forhandler og en klog strateg. Bag hendes tiltalende facade skjuler sig en skarp hjerne og ægte styrke.
Det er ikke kun de store beslutninger, vi træffer, men også de små valg, vi tager undervejs, der kan have en betydelig indvirkning på vores rejse. Ved at følge hendes vejledning og råd i denne bog kan du blive en mere effektiv leder, en bedre beslutningstager og en positiv kraft for forandring. Det er krøllen på toppen af kagen, at de relationer, du opbygger, vil være guldstandarde. Jeg kan varmt anbefale denne bog til alle, der ønsker at gøre en forskel i deres branche, organisation eller samfund. Hver beslutning tæller, og de indsigter og den vejledning, forfatteren tilbyder, kan hjælpe dig med at udnytte dine muligheder og skabe en bedre fremtid for os alle.
Vi lever i en tid, hvor beslutninger ikke kun handler om at gøre de rigtige valg, men også om at vælge den rigtige tilgang til de beslutninger, vi træffer. Hvordan du interagerer med andre mennesker, hvordan du navigerer gennem forhandlinger, og hvordan du formår at balancere det personlige med det professionelle, er alle elementer, der kan være afgørende for din succes. For det er netop gennem de interpersonelle relationer og de små, daglige handlinger, at du opbygger et ry som en person, der er værd at stole på og arbejde sammen med.
Hvordan du håndterer fiasko og afvisning er også en essentiel del af det. Alle vil opleve modgang, men hvordan vi reagerer på den, definerer os. I Vickeys tilgang handler det ikke om at undgå fiasko, men om at bruge den som en platform for vækst. Fiasko er ikke et tegn på svaghed, men snarere en mulighed for at lære, reflektere og tilpasse sig. At kunne give dårlige nyheder på en empatisk måde, mens man stadig fastholder sin autoritet, er også en essentiel færdighed, der er blevet undervurderet i mange erhverv.
Men vigtigst af alt er den konstante proces med selvrefleksion og justering. I en verden, der aldrig står stille, er det evnen til at justere sin kurs, mens man forbliver tro mod sine kerneværdier, der skaber de mest succesfulde resultater. Vickey Barron viser, hvordan denne balance – mellem styrke, venlighed og forretningssans – kan skabe ikke kun professionel succes, men også personlig opfyldelse.
Vickey taler ikke kun om succes som noget, der handler om at klatre op ad en stejl karrierestige. Hun understreger vigtigheden af at forstå, at succes ikke nødvendigvis kommer i den form, du først forestiller dig. Succes kan være at skabe meningsfulde forbindelser, at opbygge et netværk af mennesker, der stoler på dig og dig på dem, og at finde måder at skabe en positiv indvirkning på den verden, du er en del af.
Når vi arbejder med mennesker, uanset om det er i erhvervslivet eller på et personligt plan, er det den autentiske, ægte tilstedeværelse, vi bringer med os, der gør os uundværlige. Mennesker, der er venlige uden at være svage, beslutsomme uden at være arrogante, og succesfulde uden at være stolte, har ofte de stærkeste relationer og de mest holdbare resultater. Dette er ikke bare noget, der kan læres af erfaring; det er noget, der kræver en konstant vilje til at lære og udvikle sig.
Vicky Barrons rejse, hendes liv og hendes tilgang til både forretning og mennesker giver en vigtig lektion: Succes handler ikke kun om de store, dramatiske øjeblikke, men også om de små, kontinuerlige beslutninger og interaktioner, der sker hver dag. Det er her, de største forandringer skaber fundamentet for en succesfuld fremtid.
Hvordan man får det, man ønsker: At lave muligheder, hvor ingen ser dem
Jeg var ikke villig til at betale den pris, de havde sat på fliserne. Hvis jeg skulle betale den pris, kunne jeg slet ikke have råd til dem. Så jeg besluttede mig for at tage en chance. Jeg sagde: "Tror du ikke, det ville være en god idé at sætte fliserne på udsalg?" Det værste, de kunne sige, var nej, ikke? I stedet smilede flisemændene og butikschefen, hvilket jeg tog som et opmuntrende tegn. Jeg åbnede op for dem og sagde: "Jeg har lige købt mit første hus. Jeg ved ikke engang, hvordan Bank of America gav mig et lån, men de gjorde det. Jeg tror ikke, de har set fliserne. De er ikke særlig pæne, og jeg har virkelig brug for denne flise her. Jeg skal bare bruge, at I skærper blyanten lidt og giver mig en bedre pris." Butikschefen svarede: "Nå, vi gør ikke rigtig sådan noget." De fleste ville nok have givet op, når de sagde nej. To gange! Men jeg havde ikke noget at tabe. Det var ikke som om de ville smide mig ud af butikken eller smide en flise i hovedet på mig. Værst case scenario: Jeg ville bare ikke kunne købe flisen. Men hvis jeg blev ved med at prøve, var der stadig en chance for, at jeg kunne få den til en pris, jeg havde råd til. Så jeg sagde: "Det svar gør mig trist. Måske, bare måske, vil I give mig gode nyheder." Butikschefen kiggede på mig og smilede, og sagde: "Vi giver dig designer-rabatten på 20 procent." Jeg sagde: "Jeg kan godt lide det svar." Og jeg købte flisen.
Den eneste grund til, at jeg fik det, jeg ville, var fordi jeg fik det til at ske. Jeg spurgte om det, jeg ville have, og da jeg vidste, at jeg ikke havde noget at tabe, var jeg ikke bange for at blive ved med at spørge, selv efter flisemændene og butikschefen sagde nej, selvom jeg måske var lidt irriterende. Jeg renoverede mit nye hus, lagde nyt tæppe, malede, satte tapet op i badeværelset, og efter ti måneder solgte jeg det for $79.000. Jeg havde købt det for $57.000, hvilket betød, at jeg lavede en pæn profit ved at flippe mit første hus – flere årtier før flipping var blevet populært. Det var min indledning til ejendomshandler.
Okay, jeg var min eneste kunde. Jeg havde stadig mit job med Dr. Gumbiner, som fortsatte i mange år (mere om det senere). Men mens jeg arbejdede for ham, blev jeg ved med at købe huse, renovere dem, holde dem et eller to år, så sælge dem og gøre det hele igen. Jeg elskede det. Jeg havde købt og solgt tre huse mere, da jeg fandt huset i Fullerton. Det hus var smukt. Det var min ultimative June Cleaver-fantasi, med fem soveværelser og en pool samt en cabana i baghaven. Det var også prissat højere, end jeg kunne betale. Men jeg ville have det hus. Jeg gik igennem det, da ejeren, en ældre mand ved navn Dr. Sears, var hjemme. Jeg sagde: "Jeg elsker dette hus." Han kunne se, hvor meget jeg elskede det. Men så gik jeg. Der var trods alt ingen måde, jeg kunne have råd til det hus. Men jeg blev ved med at tænke på det, drømme stort. Jeg ville virkelig have det hus. Der måtte være en måde at løse problemet med, at jeg ikke kunne have råd til det. Så jeg kom op med en plan.
Jeg ringede til min mægler, Mark Burrell, for at fortælle ham om det. "Kunne du ringe og få et møde med den venlige Dr. Sears?" spurgte jeg. "Jeg ved, jeg ikke bør købe et hus til den pris, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hans hus. Så min idé er, at vi måske kunne eje huset sammen, men jeg bor i det? Jeg er virkelig god til at renovere steder, så jeg vil gøre det, og vi kan blive enige om, at jeg sælger det om to eller tre år, og så deler vi profitten. Vil du ringe til ham og sige, at det er det, jeg sagde?" Han sagde: "Nå, ingen har nogensinde gjort det før." Jeg svarede: "Jeg siger dig: Det her kommer til at virke." Mark stolede på mig og kendte mig godt; det var vores fjerde transaktion sammen på fire år. Så jeg sagde: "Du ringer til ham. Jeg kan huske, at han relaterede til mig. Og han vil gerne hjælpe mig. Jeg tror, han vil gøre det." Mark ringede til ejeren, og ejeren sagde, at han var spændt på at mødes med mig. Så vi satte os ned og lagde min plan for ham. Han sagde: "Jeg er lidt gammel." Han var i 60'erne, en professor i lingvistik. "I min alder er jeg ikke sikker på, at jeg er interesseret i det projekt." Med andre ord sagde han nej. Og jeg kunne have givet op. Jeg kunne have sagt farvel og forladt mødet. Men igen, jeg ville købe det hus. Han ville sælge det hus. Hvad havde jeg at tabe? Så i stedet for bare at takke ham og gå, var jeg ærlig med ham om, hvordan jeg havde det. Jeg sagde: "Det er ikke det svar, jeg ville have. Og det gør mig faktisk lidt trist at høre dig sige det." Han kiggede på mig og sagde: "Hvad kan du betale per måned?" Jeg sagde: "Jeg er meget konservativ og ikke uansvarlig med mine penge. Lover du ikke at grine?" "Jeg vil ikke grine." Så jeg fortalte ham mit budget. Han tog sin blyant og gjorde nogle beregninger. Så sagde han: "Okay, jeg siger dig hvad jeg vil gøre. Jeg vil selv stå for hele huslånet. Er du sikker på, at det budget ikke er et stræk for dig?" "Nej, jeg har råd til det. Jeg har altid været god til at budgettere mine penge. Jeg har altid været en sparer." "Okay. Så betyder det, at renten vil være 3 procent." Han tog hele huslånet på sig, med en simpel rente på 3 procent, over treogtredive år. Og det ville aldrig være sket, hvis jeg havde givet op.
Det er utroligt. Hvem gør sådan noget? Ærligt talt, svaret er flere mennesker, end du tror. Jeg ved, Dr. Sears var en gave, og jeg er så taknemmelig. Men jeg ville aldrig have fået den gave, hvis jeg ikke havde været villig til ikke kun at spørge om det, jeg ville have, men også at lede efter en løsning og blive ved, selv når løsningen ikke virkede for mig—så han kunne finde en, der fungerede for ham. Han blev helten, og vi endte med en win-win situation—ligesom med flisemændene.
Reelt set ønsker nogle mennesker nogle gange at gøre din dag bedre. Nogle gange vil de give dig et break. Nogle gange er de klar til at sælge, selv til en lavere pris end den, de har sat. Du skal bare give dem muligheden. Jeg ved, at det er lettere for mig, end det er for mange andre. Jeg ved ikke, hvorfor afvisning ikke generer mig. Men det er ikke, fordi det ikke gør det; det er bare, at jeg sætter det i perspektiv. Jeg ved, at ordet "nej" ikke er verdens ende. Jeg ved, det ikke er personligt. Nogle gange er det mig, der siger nej! Men jeg ved også, at det er langt sjovere at få folk til at sige ja. Og få dem til at blive en del af at gøre nogen glade – det synes jeg også er sjovt.
Hvad betyder det at være en kunstner i køkkenet?
Hvordan integrerer man netværksbaserede protokoller med ESP32 i IoT-projekter?
Hvad er hæklekunst, og hvordan begynder man?
Hvordan revolutionerede opdagelserne inden for atomfysik vores forståelse af universet og teknologien?
Hvordan vinder man respekt i Vesten?
Hvordan JSX Renderer Samlinger i React

Deutsch
Francais
Nederlands
Svenska
Norsk
Dansk
Suomi
Espanol
Italiano
Portugues
Magyar
Polski
Cestina
Русский